Info Mediecafé

Har du kendskab til teknik, eller har du prøvet at lave tekster, film og musik, så er her den ultimative mulighed for at udfolde din kreativitet i vores mulitimedie-værksted.
Hvis du har idéer, så har vi udstyret!

Fra skolestart til efterårsferien er der ugentlige workshops.

Derudover er der to medieweekender i løbet af året, hvor vi overnatter på skolen og arbejder frem mod en kåring af weekendens bedste musik og/eller film lørdag middag.
Vi starter fredag med et oplæg af to universitetsstuderende, der er eksperter på området. De vil i løbet af aftenen inspirere, guide og vejlede.

I forbindelse med mediearbejdet vil deltagende elever blive tilbudt en kunsttur til en installationsudstilling på Aros Kunstmuseum. Man skal være forberedt på et beløb til mad – derudover er turen gratis.