Print

Dagbog fra Kina 2016

Her fortæller elever og undervisere deres oplevelser på udvekslingsrejsen til Kina.

Fredag d. 1. april

Frankfurt Lufthavn

Vi mødes alle sammen i Aalborg lufthavn kl 5 om morgenen. Alle var trætte, men klar til at tjekket ind, så vi kunne komme afsted til København med fly ved 7 tiden.
Vi landede i København ved 7:40 tiden, udmattet.
Da der var lang vente tid til næste fly på turen til Kina, beskæftigede vi os rundt i lufthavnen i nogle timer, de fleste valgte dog at få noget mere søvn.

Kl 11:50 var vi klar til at flyve videre til Frankfurt, Tyskland. Her landede vi ved 13:35 tiden. I Frankfurt var der også en del ventetid til sidste fly på turen. Tiden blev brugt på opdagelse og mere søvn. Ved 17 tiden var det endelig tid, til den sidste flyvetur til Beijing.
 Flyveturen fra Tyskland til Kina var lang, men vi kunne underholde os med musik, film og masser af mad og drikke, både i kinesisk og europæisk stil.

Vi landede i Beijing lørdag morgen ved 8:30 tiden, meget trætte, men spænde på at opleve Kina.

Hilsen Linh
 

Lørdag d. 2. april

Lørdag morning kom we til Beijing
A bette tur i bussen - ja alsså for at tae rusen
Noen hae sove, vi andre hae sgu en
Så war we en a jøwt Kunstmuseum
We war tjøren hele veji til Jade Youth Hotel, i ❤ af Beijing.
 


Til åller, åller sidst opdage' we Beijing ma' univers - og det var fandeme fin - med Peiking And og hiel mulentjavsen (der var mere end det på billedet)

Hilsen Lea

Mandag den 4. April

Vi startede dagen med at stå tideligt op, da vi skulle ind til byen og se Maos balsamerede lig.

Vi havde regnet med at vi kunne gå ud af en af indgangene  til den forbudte by, men der var så mange mennesker at det var umuligt at komme igennem. Så vi blev selvfølgelig nød til at tage en omvej rundt om istedet. Da vi så kom frem og ville stille os i kø, fandt vi ud af at vores tasker skulle tjekkes helt ovre på den modsatte side af den store plads vi var på. Dem der ikke havde nogle tasker gik direkte ind, mens os der havde tasker måtte stresse for at komme over i køen. Efter at have prøvet forgæves at få vores tasker tjekket, blev Dorthe vores rednings kvinde. Hun besluttede sig for at holde alle taskerne mens resten af os gik ind. Heldigvis blev Lea ved hendes side. Efter noget tid i en ekstremt lang kø, hvor du kunne købe blomster til at ligge på hans grav, kom vi endelig frem til det berygtede lig. (Lige efter at have set blomsterne fra graven blive transporteret tilbage til den lille butik i køen.) Vi kom ind på en lang linje, hvor vi først så hans grav, og så hans lig. Han var en meget lille mand. Vi blev så møget ud igen, hvor vi fandt Dorthe, Lea og de andre der var kommet ind foran os.

Derefter skulle vi på Silkemarkedet, hvor du bliver røvrendt hvis du ikke er forsigtig. Mange af os gik i fælden, men et par stykker var rigtig skrappe og kom ud derfra med gode tilbud. Bygningen er ca. 6 etager høj, med forskellige ting på hver etage. Priserne startede som regel omkring 1200 - 4000 kr, hvilket vi ikke var så glade for.

Da vi var færdige på markedet smuttede vi videre for at så hvordan silke egentlig bliver lavet. Vi fik fortalt at der findes to forskellige slags larve pubber som silken kommer fra. En enkelt og en dobbelt. Ved den enkelte kunne de let finde trådens begyndelse og så trække hele tråden ud. Den dobbelte var lidt mere trickey. Fordi de ikke kan få fat i tråden, strækker de stoffet ud i stedet.

Efter de havde fortalt os hvordan man gør, fik vi selvfølgelig lov til at kigge rundt i deres butik hvor du kunne købe alt fra silkebløde trøjer, til de mest himmelske bløde dyner man nogensinde har mærket.

Vi kørte så derfra så vi kunne komme med toget til Shijiazhuang kl 19:22. Ventetiden ville have været kedeligt hvis det ikke var for slåskampen mellem en ældre kvinde og en ældre herre. Ingen ræb ind, folk og vagter stod bare og kiggede. De blev kørende i en god håndfuld minutter før de endelig blev adskilt. Da de var faldet til ro, vovede jeg mig dette billede.

Efter den begivenhedsrige vente tid, kom vi med toget og stod af i Shijiazhuang hvor Donna, vores kontaktperson her i Kina, hjalp os hen på Shijiazhuang Foreign Language School. Vores værts familier tog godt i mod os og vi kom trygt hjem til dem. Vi mener alle at de er utroligt flinke, søde og imødekommende. Og man får mange komplimenter selv om ens ansigt ligner forbrændt bacon.

Hilsen Ulrika

Tirsdag 5. april

Vi startede dagen ud hos vores værtsfamilier, hvor vi skal overnatte de næste dage i Shijazhuang, som alle er rigtig søde og imødekomne. 
Vi blev taget rigtig godt imod på skolen af lærer og elever. Vi fik en rundtur på skolen af nogle venlige elever, som skal starte på universitetet til sommer.
Vi fik en opvisning i kung fu af nogle søde 7-8 årige, som havde meget energi! Skolen har nogle lækre faciliteter, især med henblik på musik afdelingen.
Vi blev introduceret for det kinesiske instrument Erhu, og fik et lynkursus der i, hvilket var utroligt spændende.

Vi lærte at lave dumplings, en traditionel kinesisk ret, hvilket var lidt svært, men en sjov oplevelse. Og de smagte fantastisk godt!

Efter frokost, hvor maden forresten var ret så lækker, mødte vi nogle af skolens musik interesserede som havde nogle oplæg. Her efter tog vi med en bus ud til nogle varme kilder, hvilket var mere bade end kilder, men trods vores forvirring over at kilderne var bade og ikke ligesom kilderne på Island, var det fantastisk dejligt!
Om aftenen tog jeg ud og spiste med min værtsfamilie, forældrene snakker ikke så godt dansk men er trods vores kommunikationsbesvær, meget imødekomne og vil gerne snakke. Vi fik den kinesiske ret Hot Pot til aftensmad og sluttede måltidet af med en kinesisk version af frozen yoghurt. En utrolig skøn og spændende dag i Kina!

Hilsen Karen Mette

Fotos fra Kina

Lærere
Elever
Kinesiske mur

Onsdag d. 6. april

Dagen startede ud klokken 06:00, hvor jeg stod op, gjorde mig klar og spiste morgenmad med familien. Herefter skyndte vi os ud af døren, og blev kørt af Jeans far til skolen Shijuazhuang Foreign Language School. Jeg skulle følge min kinesiske vært den første del af dagen, hvor første fag på programmet var engelsk. Her startede Nina, hvis vært også gik i klassen, og jeg med at introducere os selv kort på engelsk, og herefter blev vi ellers bare sat ned og fulgte timen, ligesom alle de andre 50 elever. I anden time havde vi kemi, hvor de havde om energi og kemiske reaktioner. Her foregik alt på kinesisk, så Nina og jeg havde ingen chance for at lære med.

De har et fast klasselokale til de fleste fag, så vi blev i samme klasseværelse hele dagen. Rundt i lokalet hang der forskellige citater fx "there is no royal road to learning".
Efter de to første timer har de altid en løbesession, hvor alle gymnasieeleverne skal stille sig på rækker klassevis rundt på løbebanen. Vi løb så 3 x 400 i meget langsomt, militær agtigt med fløjte og kampråb.

De sidste to timer ud af de fire vi var med til, havde vi matematik og derefter fysik. I matematik havde de en lærer, der var i 60erne, og Jean fortalte mig, at derfor skulle vi rejse os op, når han råbte, og om vi ikke også gjorde det, også med tilbagesvarende råb. Tallene skrev de umiddelbart ligesom os, men ellers var alt igen på kinesisk. Fik dog fat i, at de havde om geometri.
Sidst i fysiktimen foregik det meget ordinært. Læreren fortæller og forklarer først hvorefter eleverne laver opgaver dertil.
Nu havde vi så endelig spisepause, hvor vi endnu engang fik lækker kinesisk mad i deres kantine. Lea satser på at blive på skolen, for at få lov at spise maden hveeeer dag ;-)
Så var det ellers tid til Denmark Day, som jeg tror, jeg kan sige med sikkerhed, at vi alle havde glædet os meget til. Der blev anrettet lækker dansk mad og slik, som ses på billedet, og glade danskere stod bag boden ude foran biblioteksbygningen. Jakob prøvede især at sælge de lækre Piratos lakridser, og de syntes de smagte meget interessant..
Der blev også danset lanciers og sunget ’I Danmark Er Jeg Født’ og ’Yndigt Dufter Danmark’ tostemmigt af Nina, Elisa og Agnete. Rundt omkring inde på biblioteket var der også stillet borde, hvor vi lidt på skift sad og snakkede med alle de meget søde og interesserede kinesere, hvor de kunne stille os spørgsmål om Danmark. Efter omkring en halvanden time stilnede det af, og alt maden var også ved at være spist, så vi pakkede sammen, og skulle nu videre. Vi skulle sammen med en kinesisk musikklasse undervises af Jørgen og Dorte, hvor det endte ud i at vi alle performede en sang, som vi selv først havde skrevet med en "hookline", som det hedder, og derefter 4-5 linjer som vers, og så lavede vi en melodi til teksten. Vildt spændende opgave, men også lidt svær!
Nu var dagen på skolen færdig, og vi fandt vores vært. Min var dog et andet sted, for at have engelsk undervisning, så hendes mor kom bare, og vi hentede så hende på vejen. Vi kørte direkte til en restaurant som specialiserede sig i svampe "hotpot". Hotpot er ligesom man laver maden, mens man sidder ved bordet. Det er en varm suppe, vores var delt op i 4 forskellige supper, som står på en varm kogeplade, og så bestiller man ellers bare alle de forskellige ingredienser man vil have i som kan være alt fra grøntsager og tofu til kød og fisk. Efter en rigtig hyggelig middag, dog hvor moren sad og snakkede meget i telefon, tog vi hjem, og der var klokken og blevet ca 22:00, så jeg gjorde mig grydeklar, og lagde mig blødt (not, sengene er hårde som sten her i Kina) og trygt og i mit fine værelse med dobbeltseng.
Godnat.


Hilsen Agnete

Torsdag d. 7. april

Torsdag morgen stod vi op til sædvanlig tid klokken 6.00. Morgenmaden var på mange måder også som den havde været de tidligere dage; lækker, spændende og omfattende. I skolen startede vi ud med at have timer i tre af de forskellige kreative fag. Vi lavede "paper cutting", der endte ud i nogle, synes vi selv, meget smukke resultater. Derefter forsøgte vi os med noget træsløjd. Her var koncentrationen igen meget høj. Som det sidste fag, var vi med i en keyboardtime. Her fik vi en "hjælper" hver af de kinesiske elever. Det var meget anderledes fra en musiktime i Danmark. Der stod mellem 30 og 40 keyboards på række, og man havde hvert sit headset, så man kunne spille samtidig med læreren og kun høre sig selv. I timen fik vi nogle forskellige noder, som vi så kunne forsøge at lære. Efter frokost skulle vi med bus ud til en lidt mindre skole med yngre elever, der lå omkring halvanden times kørsel væk. På skolen blev vi mødt af en fornem velkomstkomité i form af lærer, ledere osv. Efter et kort velkomstmøde, mødtes vi med en klasse hvor vi præsenterede os selv og viste den film Signe og jeg havde lavet som en præsentation af DK, Gymnasiet og os selv. Vi  varmede herefter eleverne op med en omgang dans til "feel the groove". Ideen var så, at vi to og to skulle lave nogle engelske lege, vi kunne lave med en lille gruppe af eleverne. Det fungerede overraskende godt, trods de sproglige udfordringer, da eleverne på skolen kun var omkring 12 år gamle. Jeg var i gruppe med Lea og vi valgte at lave en engelsk udgave af "banke bøf" som endte med at blive oversat til "punch beef". Det var en noget sjov oplevelse. Efterfølgende fik vi en rundvisning på skolen og et lille kig ind i en papirkliptime. Da vi kom tilbage til skolen og familierne tog Nancy og jeg direkte hjem, hvor vi blev mødt af en kæmpe middag lavet af hendes bedstemor. Efter middagen spiste vi ca. 5 forskellige slags kager og frugt. Under kagespisningen fik jeg også en masse gaver familien. Såsom et par øreringe og det der var tilbage af kagerne. Da klokken blev 23 lagde jeg mig i senge, mens Nancy skulle lave lektierne til næste dag. Dog endte det med at blive en sent, da vi efter Nancy havde lavet lektier lå og snakkede en del. Det var alt i alt en rigtig god og begivenhedsrig dag.

Hilsen Anna

Fredag d. 8. April

Vi startede dagen kl 6, hvor vi spiste morgenmad og pakkede de sidste ting. Efter morgenmaden skulle vi sige farvel, hvilket var trist og en smule hårdt på trods af (at) vi kun havde boet hos dem i 4 dage.
Vi kørte efterfølgende til skolen, hvor vi mødtes med de andre elever og fik taget billeder. Efter billederne kørte vi i bus ud til Bailin Temple, hvor vi gik rundt og så templet, samt de mange forskellige Buddha-statuer.
Herefter kørte vi tilbage til skolen, hvor vi spiste frokost. Da vi havde spist frokost og sagt farvel til alle, tog vi toget tilbage til Beijing.

Vi tjekkede ind på hotellet, hvor vi efterfølgende tog et bad og gjorde klar til at tage ud og spise traditionel kinesisk mad sammen. Dagen sluttede af med en tur rundt i byen.

Hilsen Johanne

 

 

Mandag d. 11. April, Kina hjemrejse

Vores sidste dag i Kina startede sammen med fuglene tidligt om morgenen kl. 6, hvor mange af os stod op kl. 5 for at pakke de sidste nødvendigheder og souvenirs fra turen. Vi afleverede værelseskortene og vendte blikket hjemad mod vores kolde men elskede Skandinavien. Vi tog bussen mod Beijing lufthavn hvor vi skulle med et fly kl. 10.30. men vores guide skabte stor forvirring, så turen gennem bagage indtjekning og security tog rigtig lang tid.

Da vi endelig boardede flyet kunne vi slappe af med god mad og masser af film. Vi landende i Frankfurt lufthavn ca. kl. 14.20 og tidsforskellen fik gjorde os trætte, men glæden ved næsten at være hjemme var større end udmattelsen.
I København lufthavn skulle vi vente et stykke tid på at boarde flyet til Aalborg, hvor der opstod stor samt åbenlys utilfredshed ved lufthavnens mangel på en MacDonalds.

Endelig landede vi i Aalborg lufthavn. Trætte som vi var, så tog vi et endeligt gruppebillede, som punktummet for en fantastisk rejse med fantastiske mennesker.

Kina er nice!
Hilsen Nina