Internationalt samarbejde

På Hjørring Gymnasium STX & HF lægger vi vægt på, at du får kontakt til og forståelse for andre kulturer og samfund, og at du også får prøvet og øvet dig på at bruge dine fremmedsprog i ”rigtige” situationer, så du både bliver rustet til dine fremtidige studier og også får styrket din personlige udvikling og indsigt på denne front.

I 2g tager alle klasser på studierejse i uge 41 i 5 dage. Rejsedestinationerne varierer meget alt efter fag og klasse, men i år rejser vores 2g’ere f.eks. til  Dublin, London, Napoli, Malta, Reykjavik, München og Reykjavik.

Vi har på Hjørring Gymnasium STX & HF desuden en række forskellige internationale samarbejder med skoler i andre lande, og vi modtager også regelmæssigt udvekslingselever fra forskellige dele af verden. Grundet corona får gymnasiet I 2020/2021 ikke besøg fra og sender ikke selv elever på besøg i både Tyskland, USA, Spanien og Kina.

Samarbejdet med de udenlandske skoler består typisk af udveksling af både lærere og elever, hvor der arbejdes på tværs af landegrænser og skolesystemer om forskellige faglige emner for at styrke kendskabet til de kulturer og de sprog, som er fokus i de individuelle samarbejder. Som et yderligere aspekt inddrages relevant elektronisk kommunikation i kontakten mellem skolerne.

Udvekslingselever

Hvert år modtager gymnasiet desuden studerende fra hele verden, som følger undervisningen sammen med de danske elever. Så der er chance for du får en international klassekammerat.

 

Når elever er på udvekslingsrejser eller studietur rundt i verden

kan du læse mere på vores facebook side om deres oplevelser i de lande og byer som de besøger.